Den situationelle rus: My drug of choice

Okay, nu går jeg direkte menneskeligt til værks, og fralægger al filter. Jeg går 100% tankegylp, fordi alt andet åbenbart ansporer til for meget seriøsitet 😅 Jeg forsøgte tidligere at komme ud med det jeg egentligt ville, men det endte i et noget mere seriøst indlæg (Har vi brug for stoffer?) 🙈 Det er helt sikkert et kig værd, og et vigtigt perspektiv, men wow, det blev seriøst, lettere rodet, og tog et meget stort emne op, så vi prøver igen - UDEN at jeg forholder mig til min samfundskritik, eller at ville ud med et budskab 😅 Here we go! 😁


I mit liv, har jeg mødt flere mennesker, end jeg måske kunne tænke mig, som har et forbrug af stoffer eller alkohol. Jeg ser hvordan det kan påvirke dem, og jeg ser hvordan de aktivt bruger det som et hjælpemiddel - Både for humøret, men også for større problematikker.

Min logik kan helt sikkert forstå det. Jeg har selv været igennem min del af.... lad os kalde det "modvind" (😅) i løbet af mit liv, og da jeg har bestemt mig for stadig at gå "all in", forventer jeg at jeg har en del modvind endnu 😅 Heldigvis ved jeg også, at jeg har lige endnu mere "medvind" i vente (😍), så det skræmmer mig ikke, selvom jeg ved, at der kan komme ufatteligt svære perioder. Sådan er livet nemlig - Hvis man ikke er villig til at satse, vinder man heller ikke stort. Ens perspektiv er dog med til at bestemme hvor meget, det negative og positive skal have lov til at fylde 😀 ... Men det er til en anden god gang 😄

Modvind! Jeg har det "problem", at ikke oplever samme positive effekt af alkohol (eller hash for den sags skyld), som mange andre. Folk bliver i udgangspunkt glade, mere udadvendte osv. Jeg bliver til gengæld bare kropsligt "fuld", når procenterne bliver mange. Jeg kan ikke se klart, bliver svimmel, mister balanceevnen osv. - Ting som ikke ligefrem gør mig mere udadvendt eller glad (No shit, Sherlock 😅).

Till gengæld gør det mig ikke så meget... Eller jo, det ville da være rart at kunne "slå hjernen fra" - men det kan jeg på så mange andre måder, så det går nu nok 😉 Jeg har en evne, som jeg har erfaret, meget få har; Jeg KAN påtage mig disse ting, hvis situationen er til det. Jeg har lige bestemt mig for, at jeg vil kalde det en situationel rus. Det vil sige, at hvis der er en festlig stemning, har jeg intet problem med at være glad og udadvendt. Hvis jeg har motivations-hatten på, så har jeg den stemning, som det kræver. Det er ikke bare noget jeg påtager mig - det er reelt sådan, jeg har det. Det jeg har svært ved er så til gengæld, en low-key fest stemning, hvor ingen slår sig løs og GRINER OG LEGER! Jeg skal helt sikkert nok være med, men der er ting jeg finder sjovere 😅 Har jeg til gengæld bemyndigelse til at ændre lidt på den sociale konstruktion i situationen, skal jeg nu også nok være en feststarter - No problem! 😍 Desværre betyder det oftest, at folk kommer en smule ud af deres komfort-zone, og det er næsten som et fy-ord i vores samtid 😢

Jeg vil ALDRIG tvinge folk, jeg holder af, ud i ubehag, så hvis jeg ikke har bemyndigelse, lader jeg blot folk hygge sig på deres måde 😉 Det er en fryd for mig, at se dem hygge sig, og det vil jeg helt sikkert også være med til - selvom det (for mig) er sjovere at lege, og få tæerne en smule våde 😍 Det er egentligt lidt forskellen mellem at smågrine, og så grine helt nede fra maven - Det er skønt med en lattermild stemning, men når man sådan rigtigt griner, er verden bare et fantastisk sted 😍 Det er nok også derfor jeg godt kan lide selv at holde en fest 😅 Så har jeg "hatten", og så kan I tro, vi skal have det sjovt 😂 Alle kan være med på egne præmisser, men det ligger ligesom i kortene, at det er okay at være lidt dum og fjollet - også FØR alkoholen, for så kan vi RIGTIGT grine 💖

Sådan en situationel rus har ikke en tænd/sluk knap, som alkohol på sin vis har. Situationen skal tillade det. Om det er fordi jeg er tryg ved menneskerne, som ved (og faktisk ofte friske på) hvad jeg kan medbringe, om stemningen er til det, eller fordi jeg har "hatten på", er alle afhængig af situationen. Derfor kan jeg sagtens have haft en virkelig fed fest, og stadig køre hjem 😄 Jeg er højest sandsynligt lige så fjollet som folk der drikker, men jeg kan se skarpt, og min reaktionsevne er som den plejer 😅 Jeg kan dog rigtigt godt lide smagen af noget alkohol, så nyder da også når jeg ikke skal køre - så sørger jeg blot for at skifte til vand eller andet uden alkohol i løbet af aftenen 😉 Foretrækker nemlig også at kunne fortsætte en sjov fest indtil solopgang, hvis stemningen er til det 😂

Situationel rus kan dog komme i mange andre situationer end bare de festlige. Vi har nok alle prøvet, at have lidt forlænget øjenkontakt med en vi synes om, eller en man er vild med, kigger i ens retning. Det kan give en positiv varme, eller en form for tryghed. Det samme kan være i stilhed med en, man er tyg med, eller den rus man får når man er i en passioneret samtale.

Hovedelementet her er nok lige præcis tryghed, for først når man er helt tryg, tør man hengive sig til noget eller nogen, og derved gå udover den "pæne" facade (red. "frontstage", Ervin Goffmann). Ikke alle er dog bevidst om denne facade, så det kan godt være, at man ikke selv ser at man måske opfører sig forskelligt i forskellige situationer. Hvorom alting er, så er der i situationer man er tryg ved, større mulighed for at få en situationel rus. Denne tryghed er dog heller ikke kun mulig sammen med andre mennesker.

Når man er inspireret, i flow, laver den salto, man altid har drømt om, får man en rus; en sejr, en YAY-fornemmelse 😍 Den rus er helt din egen og absolut ikke noget at kimse af 😍 Her skal jeg dog liiiiige skynde mig at understrege: Det sociale aspekt kan og skal på ingen måde ekskluderes! 💖 Det er en også en vekselvirkning, og JEG mener at begge dele er et absolut must have for et lykkeligt liv 💖 Men tilbage til solo-ruset 😉 Det er så vigtigt at huske, at man selv har ansvar for egen lykke, og selvom solo-rus ikke kan stå alene, kan fokus derpå være en vej til større selvværd 💖 Jeg bruger selv solo-rusen en del for tiden - Det hjælper nok også, at jeg er ret vild med mit studie, mit job og mine fritidsinteresser 😅 Jeg ved godt, at ikke alle har fundet "deres hylde", eller det de lige synes er aller sjovest, men det kan altså også udenfor sin helt personlige niche 😉 Det kan også sagtens ske når man løser en kryds-og-tværs, synger en fed sang i badet, fyrer et lækkert move af midt på køkkengulvet 😍

På et tidspunkt fik jeg at vide: "Jeg bliver ved med at glemme, hvor barnlig du bliver, når du er træt"😅 Jeg tror, jeg legede med en ballon, eller stod og prikkede hende, mens jeg bare fniste 😂 Vi er helt enige om, at det var dumt og ja, BARNLIG 😅😍 Men for mig, er det ufatteligt vigtigt 💖 Jeg er nemlig fjollet (i manges perspektiv, er det barnligt), og når jeg har lavt energiniveau, er det virkelig vigtigt for mig, for jeg får en stor portion energi af den situationelle rus 💖 I den førnævnte situation var vi ved at forberede et møde. Situationen kunne altså bære det 😅 Under mødet påførte jeg igen det famøse filter, og gik kun liiiiige til grænsen for hvordan "man bør" opføre sig, for jeg var VIRKELIG kvæstet 😅 Selvom det måske var en lille smule ud over det sædvanlige i en sådan sammenhæng, fuldfører jeg stadig mit job - bare med lidt flere grin end normalt 😅

Jeg tænker sjældent over de her ting, og særlig ikke når jeg er så træt/udkørt(kald det hvad du vil), så i sådanne situationer har jeg også brug for at det er okay og trygt, fordi helt almen og tilbageholden bliver jeg nok aldrig 😅 Til gengæld har jeg også, i de fleste situationer, indset, at det bare er sådan jeg er 😅😍 MEN! Det er vigtigt at have in mente, at hvis man normalt ikke gør fjollede ting udenfor sin helt trygge inderkreds, skal det jo nok være et bevidst valg 😉 Det er nok heller ikke nemt, at fralægge sig hvad man synes situationen kan rumme, men det kan være vigtigt, at brede trygheden, der ligger et sted inden i os alle 😍

Når det er sagt, har andre mennesker så også overbevist mig om, at det er vigtigt at sige: INDENFOR RIMELIGHEDENS GRÆNSER 😂 Jeg har set folk afbryde samtaler, fordi de lige finder en joke, nedgøre andre, for at få et billigt grin, og sågar smide bukserne spontant til en fest, for at underholde eller få fokus 😱🙈 Det her handler ikke om at man skal fange andres interesse! På ingen måde! Det handler om dig selv. Lad være med at gå over andres grænser, og tal ordentligt til andre mennesker 💔 Alt for ofte ser jeg folk, som afbryder andres samtaler, eller på anden måde gør ting, fordi de vil have, at alle kigger på dem 😥

💖 Man fanger flere fluer med honning end med eddike 💖

Folk tiltrækkes af positive og smilende mennesker, så hvis man er positiv og smilende, og tilbyder sig selv på en positiv måde, skal folk nok kunne lide dig for den du er - helt uden at du er festens midtpunkt 😉 Men det er lidt sidetracked og spot for en anden god gang 😅 Anyways... Man kan altså sagtens få en solo-rus sammen med andre, men den er ikke afhængig af andre 😉 Man skal jo også være obmærksom på, at når man er sammen med andre mennesker, er man i en social situation, hvor alle byder ind med interaktion - en solo-præformance skal modereres til situationen, for andre mennesker er der sjældent kun for din fornøjelses skyld 😉

Det er ufatteligt vigtigt for mig, at når man er sammen med andre mennesker, er man rent faktisk sammen. Nærvær! 😍 Om det er work-talk, eller en samtale med din bedste ven, så vær til stede i situationen og tilbyd dig selv som menneske 😍 Dine holdninger, din interesse og din sårbarhed 😍 Det lyder måske mærkeligt i en arbejdssituation, men at dine kollegaer, chef eller medarbejdere også kender til dine (relevante) utilstrækkeligheder eller sårbarheder, er det langt nemmere at samarbejde 😀 Jeg kan komme med et godt eksempel:

1. Jeg er ansvarshavende for en masse frivillige, men jeg er langt fra perfekt, og har mange skavanker og ting, jeg til stadighed arbejder med. En af dem er min hukommelse. Jeg glemmer ikke fordi jeg ikke vil huske hvad de fortæller eller ting jeg har lovet at gøre, men fordi jeg har meget svært ved ting, som ikke er markeret "akut" i min egen personlige to do liste.
Jeg har lovet en af de fantastiske skribenter, at skrive en anbefaling indenfor en hvis deadline, fordi h*n skal bruge den til videre studie. For at være ærlig, så havde jeg glemt alt om det, fordi jeg arbejder med en brændsluknings-mentalitet (shiny ret ball). Derfor havde vi snakket om lige præcis den risiko. Dette fantastiske menneske minder mig derfor om det igen nogle gange før deadline 😍 Jeg er empatisk, og det gør mig så glad at h*n får en anbefaling, fordi det er 100% fortjent med de ord jeg skriver, og h*n skal virkelig have muligheden for at skille sig ud fra mængden! 💖 Alligevel glemmer jeg det igen og igen. Det har intet med relationen at gøre, men min egen utilstrækkelighed, som jeg erkender og tager ansvar for på den måde jeg er i stand til. Alt dette i håbet om at tingene bliver bedre, og jeg på et tidspunkt kan nøjes med selv at tage ansvar for disse områder - håbet er lysegrønt 💖

Visheden fra min side, om at dem jeg arbejder sammen med kan se og acceptere min utilstrækkelighed, og jeg på den måde også tillader mig selv at være sårbar, giver også plads til at jeg tør skeje lidt ud på den positive side 💖😅 Ingen forventer at jeg er perfekt (måske har nogle en illusion om det 😱), og derved kan vi nemmere være mennesker sammen 💖

Det er faktisk lidt pudsigt... Hvis h*n til gengæld havde ringet til mig i panik, fordi deadline var om 1 time, er jeg ikke i tvivl om at jeg havde lavet den med det samme 🙈😅 Ja, der er både gode og udfordrende ting ved den brændslukningsmentalitet 😅

For lidt at afslutte på en let og elefant måde, vil jeg derfor lige nå min egen konklusion 😅 Jeg er overbevist om, at vi alle kan og vil opnå en situationel rus fra tid til anden - Jeg er måske bare mere opmærksom på den og mere villig til at skabe den, end de fleste 😅 Vi skal dog turde være sårbare overfor andre - på godt og ondt 💖 Vi skal væk fra det skidt, der er det perfekte menneske, og måske ligge lidt mindre tillid til ting som stoffer og alkohol. I stedet synes jeg, at vi bør tilbyde os selv på en positiv måde overfor andre 😍 Lad være med at tage alting så seriøst, og lade rusmidler eller flueben tage ansvar for vores glæde (der står mere om det imit sidetrack 😅). Vi skal give plads til BARNLIGHED, som faktisk ikke betyder, at man ikke er dygtig til det der "voksen" 😅 For mig betyder det lige præcis, at man tager ansvar for egen glæde og lykke, i stedet for at man lader det være op til omverden 😉

💖 Leg, grin og fjol 💖

Vi fortjener alle at være fyldt af glæde og kærlighed 💖 Om ikke fra andre, så fra dig selv 💖 Langt fra alle er enige, men jeg mener, at alle mennesker på guds grønne jord har noget at byde på og noget at elske 💖 Til gengæld ved jeg også, at hvis man ikke er glad, er det svært at elske sig selv, og derved en kæmpe udfordring at give reel og ren kærlighed fra sig 💖 Din glæde skal derfor (i min optik) heller ikke komme fra en partner, eller et af de mange andre flueben man vil opnå - Den skal komme fra DIG! 😍

Kommentarer