There's something rotten in the State of Denmark

Et ordsprog jeg altid har studset over, fordi vores lille Danmark bliver nævnt som ordsprog.

Ordsproget stammer originalt fra William Shakespeare's "Hamlet" som hovedsageligt handler om en masse intriger i kongeriget Danmark. Alle karakterer komplotter mod hinanden, nogle af dem ved om de andres komplot osv. Ordsproget sammenlignes med det engelske ordsprog "something fishy is going on" og på dansk: "Der foregår noget skummelt" - Sådan ca i hvert fald.

Jeg synes det er et skønt ordsprog, og det ligger for mig, lige så nært mit hjerte som "Denial is not just a river in Egypt" *hvis du ikke forstår ordsproget, kig nederst på siden - Specielt når man ligger dem sammen. Så får man en mening som kan lyde noget  i stilen af: Der foregår noget skummelt og det hjælper ikke bare at lukke øjnene for det!


Lige for at generalisere det hele en smule; her kommer det i et andet perspektiv:

Jeg har ufattelig megen frustration over de "spil" som skal spilles i vores moderne samfund. Facebook skal helst bruges som et spil, eller med nemmere ord at forstå: en facade for omverden, så vi kun udgiver de ting som vi er glade for, og ikke viser nogle svagheder. Dvs. hvad der står på Facebook skal kun være hvor vi viser os fra vores bedste side. Grunden til det er, at arbejdsgivere lige tjekker op før de ansætter fx. og hvad vi deler på Facebook, er måden at skabe et uhøjtideligt førstehåndsindtryk, hvor den efterspurgte ikke kan komme med indvendinger - og vi er rigtigt gode til at dømme, og ikke læse mellem linjerne! Det er jo også det nemmeste!

Men for at tage "spillet" som de fleste af os kender: "The Dating Game"! Det findes i mange afarter. En af de mest officielle og ekstreme af dem er: "The Playbook" fra serien "How I meet your mother" af Barny i serien. Det er som sådan ikke et Dating Game ... eller jo, hvis man kun går ud fra første date og ellers Booty Calls.

Men lad os lige finde top 10 Dating Game Rules (for mænd og på engelsk), så kritiserer og forklarer jeg bagefter:
  1. Thou shalt not share excessive details about your past
  2. Thou shalt not place her on a pedestal
  3. Thou shalt not seem too enthusiastic
  4. Thou shalt not lead her on
  5.  Thou shalt compliment her
  6.  Thou shalt not discuss other women
  7.  Thou shalt not let thyself go
  8.  Thou shalt not rush things
  9.  Thou shalt not frequent thy exes
  10.  Thou shalt not lose faith
Okay, min generelle tendens er at kritisere først og så rationalisere bagefter, så nu vil jeg prøve noget nyt, så min holdning planter sig lidt dybere i jeres hjerner.

Forklaringen på HVORFOR der er lavet regler eller guidelines for fx dating er simpel: hensyntagen, normer og generel adfærd. Jeg kan sagtens uddybe ved det mest logiske: Du skal ikke snakke om tidligere sexpartnere eller kærester - Hvorfor ikke? Når man taler om sex med andre end den man sidder og snakker med, byder man andre ind i sengen med en, og der vil opstå sammenligning - en sammenligning den man dater måske ikke føler han/hun kan leve op til. Hvis man taler meget om en tidligere kæreste, får vedkommende man snakker med nemt et indtryk af at man ikke er kommet videre fra det forhold, og derfor ikke vil indvige sig fuldt til et nyt forhold, eller at der er for stor konkurrence. Dette er logisk for de fleste, og stadig er vi stadig nogle mennesker som ignorer disse regler. Det er også logisk at du skal komplimentere din date - så føler han/hun sig mere attraktiv, og det giver en følelse af interesse fra din side - om du så mener det eller ej. Alt i alt: reglerne er til så det er nemmere at gebærde sig blandt andre mennesker mens man dater, dvs. vise respekt og lignende uden nødvendigvis at mene det... Hovsa...! Der kom jeg vidst til at fortsætte lidt over i kritikken.. UPS! meeeeen... nu jeg er begyndt, kan jeg lige så godt fortsætte. Jeg kan ikke fordrage når folk skal spille spil og leve efter nogle regler i stedet for at sige hvad de mener, tænker og føler. Manipulation og behagesyge killed the cat! Vi ændrer generelt vores væremåde afhængig af hvem vi er sammen med, men i bund og grund er vi jo een og samme person, og det er jeg en af de stærke fortalere for. Facader dræber jeg'et, og det kan komme til et punkt hvor man er hvad folk vil have i stedet for at kende sig selv, som den man kan lide at være. Selvfølgelig er man ikke en rablende tosse når man skal til audition hos Dronningen, men derfor kan det nu godt skinde igennem med en værdig attitude af respekt.

Balance!

Det er smartest at holde lidt igen når man møder nye mennesker, ja, men... ARGH! Hader når folk ikke er ærlige! Jeg vil helst have ærlighed fra folk - også gerne løbende. Hvis et menneske helst vil være fri for mit selskab, vil jeg hellere have det afvide, og så kun bibeholde den respektable og acceptable facade når det er et "must" at man skal omgåes - man er for helvede da respektable voksne mennesker. Når man dater, så lad modparten vide om du er interesseret, kun interesseret i sex, ikke interesseret eller ikke ved det endnu. Det er fucking manipulerende at blive ved med fx at date for at få sexen, hvis den anden part tror det kan føre til noget mere. Så udnytter man et menneske; manipulaton for egen vindings skyld. Det er til at brække sig over! Det samme som komplimenter. De fleste af os elsker et kompliment - men vil vi have det hvis det ikke er ærligt ment? Udtrykket "i lige måde" gør, at det vi siger ikke har samme effekt som hvis det siges spontant, fordi man lige kom til at ligge mærke til det, eller tænke på det. hvis nogen siger "hvor er du køn" er det rart at få afvide, men hvis responset er "i lige måde" går virkningen oftest af, da det ikke er til at vide om det siges ud af høflighed, eller fordi det er ment - Det kan sagtens stå alene, besvaret af rødmen og evt. "tak". Det gør det ikke mindre værdifuldt. Der er selvfølgelig mennesker som har brug for bekræftigelse og kun siger det i håb om at få noget tilbage - Tåbelige mennesker, så dem lader vi ligge lige for nu.

Vi gør og siger selvfølgelig alle fra tid til anden, ting for at gøre andre glade (forhåbentlig med små spor af ærlighed) og nogle spørgsmål har jo oftest kun eet svar

"Skat? ser min røv stor ud i de her bukser?" --> "NEJ!!!"
"Skat? er mine bryster for små/store?" --> "Nej! De er perfekte!"
"Skat? er min pik for lille?" --> "Nej! Den er helt perfekt til mig"
"Var det godt for dig?" --> "Ja! Det var himmelsk"

bla bla bla, alle de der ting vi siger for at bevare husfreden (og ja, jeg sidder og griner lidt af de udsagn). MEN! Mennesker er forskellige, og nogle mennesker kan rent faktisk godt lide konstruktivt kritik, plus at mennesker er forskellige. Hvad gør man når kæresten (pige) en dag spørger om det med røven, og man pr. automatik siger nej, men hun så bliver ked af det, fordi hun lige præcis havde fundet de bukser som fremhævede hendes ellers lille røv, så den virkede at lidt mere, og hun derved følte sig lidt ekstra lækker? Det jeg siger her er, at mennesker er forskellige, og hvis du er dig selv og ærlig, finder du måske en dag dig selv blandt mennesker som rent faktisk holder af dig for den du er, i stedet for relative bekendtskaber som kan lide din facade? Lad folk vide hvad og hvem de har med at gøre, så er det nemmere og rare at være sammen, og de mennesker som egentligt ikke respekterer een for den man er, bliver (oftest) automatisk sorteret fra. Lær dig selv og andre mennesker at kende, thi så finder du hvile i dig selv.

Lige for at summe op: Vær ærlig overfor dig selv og andre, så der ikke er noget råddent i Danmark, og Nilen forbliver kun en flod i Egypten

(og ja, det er meget "fordansket" og den om Nilen læses ikke på samme måde som den siges, så her er den lige for de som ikke har fingeren på aftrækkeren: Nilen hedder på engelsk "The Nile" hvilket udtales stort set på samme måde som "denial" som betyder benægtelse på dansk.)





Kommentarer