
For mig er dette et billede som kan trækkes over utroligt mange situationer i livet; dating, oplevelser, passion, erotik, uddannelse og meget meget mere. Mange ser disse situationer som noget som skal overstås så man når til målet. Det synes jeg er synd. Selvfølgelig kan ting gå galt; man får ikke det man ønsker sig, eller vedkommende man giver en gave til, bliver ikke glad for den. Dog synes jeg at hvis der er lagt tanker og kærlighed i en gave, skal den minimum værdsættes for det. Man tager en uddannelse for at få den ønskede karriere. Hvorfor ikke nyde de 2-10 år man så skal bruge på uddannelse? Virkelig opleve menneskerne omkring een og nyde de veje hjernen kan gå med den viden man er "nødsaget" til at fylde hovedet med? ellers kan man køre død i det. Selvfølgelig er det et drive at holde øje for målet, men tænk nu hvis en passion undervejs tager en en anden vej? skal man så ignorere den? Det er valg, men hvis man glemmer at nyde vejen til målet, glemmer man også at værdsætte det ordentligt.
Du kører samme vej til og fra arbejde hver dag. En dag er der snevejr eller måske højt solskin, hvorfor så ikke prøve en anden vej og opleve noget nyt? De ti minutter er noget de fleste fra tid til anden har "råd" til, og det sætter livsglæden op.
Samfundet i dag kører i så højt et tempo, at mange glemmer at nyde de små ting på vejen - Der skal være resultat nu, og tingene skal ske NU!
For at sætte det lidt i perspektiv, kan jeg tage striptease som et eksempel. Vi ser jo ikke bare en kvinde som kommer nøgen ud på scenen og danser, nej, hun kommer oftest iført et sexet kostume som tages forførende af. Fantasien og spændingen skal have lov til at vokse (og ja, jeg kan godt se at der er en åbenlys pik-reference).
Mange mennesker glemmer "indpakningen" i det daglige - her kommer "sløjfen" som giver overskriften mening. Jeg er bestemt ikke gået fra min holdning om at sige hvad man mener og føler.. MEN... En del mænd har en tendens til at synes det er "spændende" at vise billeder af deres pikke. Teorien om at en kvinde ser dette billede, og derefter svømmer i hans arme i bare skedesekret er MEGET utopisk, selvom det er en rar fantasi for manden. Jeg siger ikke at disse billeder bør pakkes ind i frækt undertøj som ved striptease. Det er desværre (for de mænd) en minoritet af kvinder som tænder på disse billeder (dog afhængig af relationen mellem afsender og modtager). Kvinden skal oftest "varmes op" på andre måder, fordi udtrykket "en pik er en pik, er en pik" er så meget sigende. Der er dog også en type mænd, som ved at der skal andre måder til, og derfor "bliver nødt til" at gøre de ting, dog kun med resultatet for sinde. Nyd for helvede vejen dertil. Hvis man kun er interesseret i sex, så fortæl da vedkommende dine intentioner. Det betyder ikke at den udvidede leg derpå bliver fejet af banen. Selvom det kun er sex, er legen dertil stadig aktuel. Selvom passionen for hinanden måske kun er fysisk, så er der meget andet end at være nøgen sammen man kan. Sex bliver bedre hvis passionen er i det højeste, og det kan ske på andre plan, selvom det kun er sex.
Det samme gælder dog også når det handler om dating. Det er sårbart at fortælle et andet menneske at man er lidt interesseret, men at indlede til en første date ved at sige "Jeg synes du er et interessant menneske, har du ikke lyst til at ses og se om det skal være os to?" Det er utroligt flatterende at få afvide, og der er ikke noget tabt, da der kun bliver skabt klare linjer, og fortsat kommunikation er ikke hindret. Gør noget ud af at lære hinanden at kende, i stedet for kun at følge de kropslige lyster fra start af. Klare linjer og nyd vejen dertil.
Næste gang du går en tur, så i stedet for at kigge ned i jorden og skynde dig alt hvad du kan, så løft panden og nyd udsigten og smil til et dejligt forbipasserende ansigt. De små ting kan glæde andre. Selvom du har øje for målet, kan du stadig opleve glæderne og glæde dine medmennesker under vej.
Som afsluttende konklusionen vil jeg opfordre til at pakke "pikken" ind, og nyde sensationenen, spændingen og glæden NÅR den så bliver pakket ud :-)
Hold øje for målet, men nyd vejen dertil.
Kommentarer
Send en kommentar