Når leveringen graver hullet til kisten


Billede lånt fra de skønne mennesker på http://www.russellmoore.com/2017/06/30/say-unbelievers-funeral/


Endnu engang er det vigtigheden af levering blevet ufatteligt åbenlyst. Jeg er meget fascineret af mit fag, og jeg finder det bl.a. meget spændende at lære om alternative forskningsmetoder, da jeg til dels synes, at nutidig forskning er (af mangel på bedre udtryk) videns produktion med empirisk og metodisk tunnelsyn -  Og dels synes at selv forskning skal være andet end "bare" et resultat! Det skal også være spændende både at lave og at læse!

De forskellige typer af etnografi (af græsk: folkestudie) er fascinerende, for der er muligheder man ikke nødvendigvis ville koble på moderne videnskab, som udvider forskningens muligheder.

Som jeg udtrykte mig i forbindelse med endnu en teoretikers død, er visuel etnografi lige pt død og begravet. Den tilsyneladende fascination der kan være i det fotografiske udtryk, og hvordan de kan vise så meget af en social sammenhæng, end fx tørre tal, forsvinder i skrivende stund.

Der bliver fortalt om muligheder for brugen; både som empiri, men også til at tricke informanternes hukommelse og lignede – virkelig spændende udfoldelsesmuligheder! Dog bliver tingene leveret som tørre fakta, hvilket kan gøre selv et ufatteligt spændende emne (som KUNNE leveres indenfor de fascinerende rammer de visuelle data kunne levere), til et intetsigende navneopråb – mere eller mindre.

Klokken er mange, det er 3. forelæsning i streg, og det ville være umuligt at følge i den tidligere undervisers fodspor, men stadig… Yd metoden retfærdighed - fang de fantastisk dygtige kommende sociologer! Inspirer dem til at forskning kan være noget spændende og fantastisk, som vi ikke vil være foruden - Lær dem, at det ikke kun er endemålet, som er helt fantastisk!

Kommentarer