Flueknepperi
det at gå overdrevet meget op i små og ofte ubetydelige detaljer
Tyg på det, smag på det, brug det, mærk det!
Dette ord er ikke så gammelt som de andre (det er kun dateret tilbage fra 1977), dog synes jeg det er et utroligt lækkert og vulgært udtryk, som nemt kan udtrykkes som en der hænger sig i petitesser. For mig, er ordet petitesser også ret lækkert, men et ord i stedet for en sætning, og tilmed et underligt sammensat ord? WOW!
Flueknepperi opstår oftest i diskussioner og uenigheder, hvor den ene prøver at overvinde den anden, og derfor går meget op i detaljerne - det kan også være små detaljer om hvori fejlene ligger i modpartens argumentation.
Så næste gang du ser/hører et menneske som går alt for meget op i små og ofte ubetydelige detaljer (kan være en kvinde og problematikken ang. tøjvalg) kan du tænke ved dig selv: "Hold da kæft! Sikke da en omgang flueknepperi"
Enjoy
I dagens danmark misbruges sproget mere og mere. Jeg igangsætter min egen lille revolution ved at finde nogle af de noble danske ord vi bruger alt for lidt, og tilbagegive deres eksistens i det danske sprog. Vær med på bølgen, og vær med til at gøre det danske sprog noget vi igen kan være stolte af; med hele sætninger og hele, pæne ord.
Kommentarer
Send en kommentar