Kender du det noget af følgende?
Enlig
- Du sidder for dig selv og sukker efter en partner, til at gøre dit liv helt?
- Du ser par på gaden og føler et hul og en mangel?
- Du kigger på dig selv, og tænker: Hvad er der specielt ved mig?
- Du vågner om morgenen, sukker og tænker: endnu en dag!
I forhold
- Du kigger på din partner og tænker: Hvad er der sket?
- Du kigger på din partner og tænker: Skulle du ikke et eller andet?
- Du kigger på en anden end din partner og tænker: Hvorfor ikke?
- Du vågner om morgenen, undlader at kigge på din partner, eller skimter og ikke smiler?
- Du vågner om morgenen, sukker og tænker: endnu en dag!
Kan du også se der er noget galt? De ting er helt forkerte i mit hoved. For at starte med, hvis du kan nikke genkendende til noget af det overstående, er der (efter min mening) noget i dit liv, som virkelig skal ændres! Min store livsfilosofi og noget af mit drive i livet er, at jeg skal kunne vågne om morgenen - til tider morgensur, MEN altid med et smil på læben! Det er en ny dag med nye muligheder! Hvad er der IKKE at være glad over? Jeg kan fortælle hvad der er galt ved det overstående ved at gå punktvis frem.
Du sidder for dig selv og sukker efter en partner, til at gøre dit liv helt?
Du har et helt liv! et liv er et solo-act; du fødes alene og du dør alene - mere eller mindre, selvfølgelig, for du fødes af din mor, og andre i din familie var nok højest sandsynligt også med. Du har et helt liv, spørgsmålet er bare hvad du vil gøre med det. Find glæden i dig selv, mulighederne, vennerne, familien. Ingen er perfekte, men lær at holde af de kvaliteter og mennesker du har i dit liv. At sætte lid til at et andet menneske skal gøre dit liv "helt" er en fejlantagelse, og du sætter urealistiske krav til partneren. Det er dit liv! Spørgsmålet er så bare, hvor meget glæde kan du skabe for dig selv og dem omkring dig?
Du ser par på gaden og føler et hul og en mangel?
Hvis din følelse af mangel fremprovokeres af at se et par, er det mest sandsynligt at det er et afsavn af tosomheden. Det er okay at savne det, når det kun er en smule - vi vil alle i større eller mindre grad føle at vi mangler noget, hvis vi ser andre har det og vi ikke har.- ligesom børn! Men selve intimiteten kan også skabes udenfor forhold. Udviklingen siger at vi skal være stærke og i stand til at klare alt selv, MEN!!! Det er utroligt givende for et menneske at være i stand til at åbne sig for et andet menneske - det er healende! Det handler om at tillade sig selv at være sårbar overfor et andet menneske, og det er gavnligt! ikke kun når det handler om parforhold, men en ven eller noget familie. Intimiteten kan findes og skabes mange steder. Vis tillid til mennesker - Det er en start!
Du kigger på dig selv, og tænker: Hvad er der specielt ved mig?
ALT!!! Vi er alle meget ens, og vi er alle lige forskellige. Jeg er lidt påpasselig her, fordi det kan være et tegn på depression, MEN!! Hvis du fx en gang om dagen skriver noget ned om dig selv (kan være en meget lille ting) som du er stolt af eller glad for, vil du kunne se at du er speciel på din egen måde. Du er selvfølgelig ikke perfekt - selv de mennesker som vi andre ser som perfekte, synes ikke de selv er perfekte, men vi er alle perfekt til at være os. Mærk dig selv, og stå ved det.
Du vågner om morgenen, sukker og tænker: endnu en dag!
Igen passer jeg på, for det kan også være et tegn på depression. Men alle som læser dette, kan se at der er noget galt. Det kan være mange ting som ikke er som du gerne vil have dem, og der sker ikke nogle mirakler, men start med at glæde dig over de små ting - jo mere negativt man ser på verden, jo mindre ting skal man finde glæde ved, da de opstår nemmere og er derved nemmere at finde.
Du kigger på din partner og tænker: Hvad er der sket?
Du kan ikke kende din partner mere, eller følelsen som han/hun engang vakte i dig. Det er normalt at det ikke er de samme følelser som tiden går og ting vil ændre sig. Tag en snak med din parner om det - er det noget I kan vække igen, så det hele ikke kun bliver rutiner og I ikke er glade for hinanden mere, så I skal smide håndklædet i ringen senere - ta' det i opløbet.
Du kigger på din partner og tænker: Skulle du ikke et eller andet?
Her kan problemet ligge to steder. Enten er I simpelthen for meget sammen, og der er ikke plads til selvudvikling og egne interesser i forholdet - skab det! Det er vigtigt, så man ikke mister sig selv i parforholdet. Et partnerskab består af to individer IKKE en enhed! Tal om det.
Du kigger på en anden end din partner og tænker: Hvorfor ikke?
For mig giver det lidt sig selv: "hvorfor ikke?" "fordi du har en partner"! For guds skyld, lad være med at gøre noget overilet. Snak med din partner om det, hvad der mangler i forholdet, som gør at trangen eller lysten er der til andre, uden lyst til at holde tilbage. Det er ganske normalt og okay at have små periodiske "crushes" i et længere forhold. For at gøre det så simpelt som muligt, så vil urtidsinstinktet sprede sig. Alt dette er kun i perioder, og forholdet bliver stærkere af ikke at agere på det, men snak med din partner om det. Hvis følelsen af at have lyst til en anden ikke går væk, og du ikke har lyst til at den går væk, så end for guds skyld forholdet før andet sker - andet er respektløst!
Du vågner om morgenen, undlader at kigge på din partner, eller skimter og ikke smiler?
Hvis dette bare er fordi morgenen er hektisk, og man skal hurtigt op af sengen, kan man sige at det er undskyldt, MEN, hvis du ikke mærker glæden af at din partner ligger ved din side, eller helst vil være foruden, er der noget galt. Det kan være mange ting. Du kan være træt af din partner, mangle respekten eller glæden. Der er mange faktorer som kan spille ind, men vil du vågne op med den følelse de næste 20-50 år? nej vel? tænk dig om, hvad kan årsagen være? du kan snakke med din partner om det - at elske er mange ting, men ikke bare at lade stå til.
Du vågner om morgenen, sukker og tænker: endnu en dag!
Igen passer jeg på, for det kan også være et tegn på depression! Men der er noget galt, og det er noget der skal løses. Det kan være personlige problemer eller problemer i parforholdet. Snak med din partner om det, for det påvirker højest sandsynligt også ham/hende. Negative tankebaner har det med at sprede sig, så derfor skal der gøres noget. Find en måde at finde glæden til livet frem igen.
Puuuhhh! Så kom jeg lige ud med noget galde. Der er rigtigt mange mennesker som kører i rutiner, og glemmer at værdsætte ikke kun livet, men også de små ting heri. Livet er hvad man skaber og kun destruktive skabes af negativitet, så derfor skal vi finde de positive ting og lade det spire. Find glæde i rutinerne og de destruktive rutiner skal ændres. Alt styres af tankebaner, så derfor, ved at ændre tankebanerne er man nået langt, men lad være med at stille dig tilfreds med noget som enten er destruktivt eller respektløst. Skab et godt liv det skaber smil og smil skaber glæde.
OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS - OBS
Jeg er på ingen måde psykolog, læge eller livsstilsekspert. Dette er en blanding af mine stærke holdninger, skabt af det liv jeg har levet og de mennesker som har været inde og berøre det. Hvis du oplever noget negativitet som er skrevet ovenover, og ikke kan komme ud af det, så snak med nogen om det. Som jeg også har skrevet flere gange, kan nogle af punkterne tyde på depression. Åben dig og skab tillid. At turde være sårbar er et tegn på styrke!
Kommentarer
Send en kommentar