Fakta: Hjernen prøver ihærdigt at skabe genkendelighed og vaner, da det er der den skal arbejde mindst. Derfor er det også meget sværtbat bryde en vane.
Alt dette er jeg ganske udemærket klar over. Dog gør det ikke at det generer mig mindre! Jeg har dårlige vaner, som jeg ønsker at bryde ligesom alle andre... Dog er det ikke hvad generer mig lige nu.
Min hjerne er stresset, så jeg har en teori om at det gør at den siger mere efter ritualer og vaner. På mange måder kan jeg godt se det fornuftige i det men... Jeg kan da bestemt ikke lide, at der sker noget positivt for mig, som tidligere i mit liv har været vane - ting som gør mig ufatteligt glad. Men hold da kæft min hjerne var hurtig til at lave der til en vane! Tredje gang skete det så ikke, så min hjerne fortalte mig at der var et afsavn og mangel! WTF? Det er jeg da bestemt ikke enig i. Selvfølgelig kunne.det være rart hvis det blev en gentagelse hændelse, men da jeg (åbenbart ulige min hjerne) har fornuftig sans, vidste jeg godt at det ikke var vedvarende... Men jeg skulle stadig mærke skuffelsen fra min hjerne? Synes ikke det er fair!
Og så lige lidt frustrationer. Hvad kan vi forvente af andre mennesker? Mange mennesker laver urealistiske krav til andre, på basis af de ønsker de selv har. Her kan det så nemt være at jeg er sortseer, pessimistisk eller hvad an kalder det, for man kan sq ikke regne med andre mennesker - man kan håbe! Selvfølgelig viser de selv med tiden hvad.man kan forvente, men så igen, hvis man forventer det, bliver det så ikke til noget positivt? Men bare et afsavn når det så ikke sker?! Selvfølgelig skal man kunne forvente ting af andre mennesker, men de skal sq være realistiske, og det er meget dumt at gøre sig selv afhængig af et andet menneske, for det i sig selv, skaber urealistiske forventninger!
Kommentarer
Send en kommentar