I min tid blandt mennesker, har jeg mødt mange forskellige slags mennesker, og når man taler om kærlighed findes der hovedsagligt disse forskellige typer:
- De som higer efter tosomheden, og ikke har balancen i sig selv.
- De som er åbne for kærligheden, og søgen efter bonussen i tosomheden.
- De som har balancen i sig selv, og ikke leder, og sjældent ser kærligheden.
- De som har "balancen" i sig selv, og ikke har behov og tager afstand fra tosomheden.
- De som lever i tosomheden pga. trygheden.
- De som lever i tosomheden, men ikke kan finde sig tryg.
- De som lever i et forhold, men tager afstand fra tosomheden, og søger efter andet.
- De som lever i balance i tosomheden, med plads til individet.
Kan du kende dig selv i en af de ovenstående kategorier? Eller måske tidligere situationer hvor du har befundet dig i en af ovenstående destruktive kategorier? Jeg har selv været i flere af dem, og jeg har mødt mennesker som har tilhørt resten. Nogle af kasserne har jeg meget stærke holdninger til, som er alt andet end objektive, og dog med en reel del facts og realisme.
Jeg er af den overbevisning, at man skal kunne vågne om morgen og være glad for det liv man har - om det er med eller uden partner. Vågner man op med en følelse af åhhh nej, ikke endnu en dag, vil jeg våge at påstå, at noget skal ændres.
Udfra det statement, kan det nemt ses at nogle af kategorierne er langt fra den holdning, og derfor ting jeg finder langt fra tilfredsstillende - men så igen, folk har deres eget liv, og må gøre med det hvad de vil. Jeg kommer dog her med min kritik og påviser ubalancen i kategorierne.
Hvis du går og higer efter et forhold, som kan "fuldende" dit liv, sætter du et stort pres på din fremtidige partner (et urealistisk krav). Derfor vil forholdet oftest blive destruktive, da man suger af hinanden i stedet for at se hinanden som en bonus i tilværelsen.
Kategori to og tre er lidt ligestillede, dog er min vurdering og holdning, at der skal være plads til lidt søgen og åbenhed for kærligheden, for ikke st blive lukket omkring den slags nærvær og mulighed.
Den fjerde kategori er en af dem der passer mig mest af, og også den slags mennesker jeg har diskuteret mest med. Oftest har jeg mødt mænd med denne holdning, som enten ikke tager kontakt med andet end venner og ikke ser muligheder. Hvis de stadig er interesseret i den fysiske del, skal det være så opdelt, at det kun er sex, og distanceret sig selv på denne front. Jeg ser dette som en forsvarsmekanisme, og ofte fordi vedkommende er blevet såret af tidligere forelskelser eller partnere. Igen... For mig er dette en faliterklæring. Folk kan træffe deres egne valg, men dette er et punkt som er meget svært at overbevise mig om andet, og jeg har hørt næsten alle argumenter.
Femte kategori har jeg tæt på mig i flere af mine tidligere forhold. Det er et rart punkt for kroppen og derved også hjernen, at vide hvad man står i, så der ikke sker de store forandringer i den trygge base. Men... Jeg synes det er synd. Man skal ikke være sammen med et andet menneske af tryghed, men kærlighed. I et længere forhold er trygheden også en del af kærligheden. Det kan være svært at kende forskel, men man skal være glad for sin partner og respektere vedkommende. Igen, skal man kunne smile når man tænker på den anden, og der skal kunne skabes sommerfugle for hinanden, selv i et længere forhold. Hvis det ikke er der, og man skal bryde noget som egentligt er rart, og våge sig ud i det uvisse. Men hvis man ikke gør det, går man glip af ufattelig store glæder, hvilket er synd - plus, jeg synes bestemt ikke børn skal vokse op med rollemodeller uden passion for hinanden.
6. Kategori kan strække sig over rigtigt mange ting; manglende kærlighed mellem partnerne, manglende kommunikation, manglende passion, manglende gnist, manglende samspil, mere venner end kærester og mange mange andre ting... Men i bund og grund synes jeg, at hvis det er noget man står i, skal kigge godt på det med sig selv, og derefter med sin Partner. Man skal være glad for det man sidder i, også når man går igennem minefelter - efter min mening.
Syvende kategori er også et sted mange ting kan spille ind. Den første og mest åbenlyse ting er nok problemer/angst for ar vinde sig. Så skal man igen tage et kig på det, om det er partneren som ikke vækker lysten til at binde dig, eller om det er en frygt for at "miste friheden". Løsningen er ikke at løbe fra det, og søge mere muligheder mens man er i det, eller så bare at afskære partneren. Det er unfair for partneren. Åben snak er konstruktivt, men det kan også gøre ondt at smage på virkeligheden. Guess why... Det er livet! Det kan gøre ondt!
Ottende og sidste kategori er nok den sukkersøde. Du lever i et partnerskab.hvor der er plads til at nyde individet og hinanden. Der er andre passioner end hinanden, men en glæde over at tilbringe hverdagen sammen, og de ekstra ting man kan gøre for og med hinanden. Det kalder jeg balance!
________________________________________________________________________
Puhh... Det var noget af en liste at komme igennem, og mange af kategorierne kræver forandringer som kan gøre ondt. Men er det ikke noget af det som livet kræver? At træffe kloge valg, selvom det er svært? Jeg har selv været igennem nogle af de kategorier og de svære valg. Jeg har skulle fratræde trygheden fremfor noget mere positivt og holdbart på længere sigt. Det var svært, hårdt og gjorde ondt, men nu hvor jeg er trådt over tærsklen og ser fra den anden side, ser jeg, at det jo var det kloge (og hårde) valg... Det har gavnet på så mange områder, selvom det gør det hele en smule mere utrygt, det var det værd!
Hovedemnet er jo forelskelse, som overordnet er en lyserød ting. Vi ser romancer på tv, som er så fantastiske at det næsten bliver utopi - det er det bestemt ikke. Det er meget højtflyvende følelser som kommer i spil under en forelskelse, og der er ufattelige store risici forbundet med det, så ja, det kan gøre ondt, men det er da helt sikkert det værd. Følelsesregisteret kommer i højt spil og bliver trænet. Der bliver åbnet for ekstreme følelser - både positivt og negativt.
Nu kan i sidde og tænke: hvad ved hun? Har hun prøvet det? Åhhh ja, og gold kæft det gjorde ondt! Har haft crush'es mange gange, og får det relativt nemt. Så har jeg været forelsket 3 gange og været besat 2 gange. Besættelse er en skidt og destruktiv følelse, som jeg ikke bevæger mig ud i igen, hvis jeg kan undgå det. Forelskelserne er noget andet. Indenfor den sidste årrække har jeg været forelsket to gange. Den ene gang i en mand som lå i kategori fire, og det blev derfor ikke til andet end et godt venskab. Forelskelsen ville jeg dog ikke have været foruden - jeg mærkede at jeg levede. Den anden var dog noget mere uvelkommen set objektivt. Et nyt venskab med en optaget mand. Normalt sætter mit forsvar igangsættes, og ikke tillader disse følelser, da der ikke er nogen mulighed for at der kan ske noget. Det startede som et almindeligt crush, som var håndterbart, men eskalerede. Det er som at sætte 'helle for at blive såret', men i stedet for at afvise mine følelser, så de kan være svære at komme til en anden gang, accepterer jeg alle de pinsler der følger med. For det er da skønt at mærke kroppen lever og spinder når man ser eller tænker på en person.
Så ja, livet gør ondt, men hvis man tillader at føle, vil man virkelig mørke livet i stedet for at være en robot som bare passivt bruger sit liv uden at gøre indflydelse på andres liv... For mig, er det en falliterklæring .. Og ja, jeg er gul og blå med en million ar, når jeg står med foden på livets tærskel, men jeg kan sige, at jeg har mærket livet, og jeg står ikke og tænker 'hvad nu hvis' som mine sidste tanker!
Kom så for fanden ud og mærk livet og mærk glæden ved at leve... Det er sq det værd!
Kommentarer
Send en kommentar