OBS. dette indlæg endte med at være noget
væsentligt andet end forventet, så hvis jeg
hopper lidt rundt i det, er det derfor ;)
Gang på gang debatteres det, om en ting som hash skal legaliseres, og oftere og oftere møder jeg mennesker, som har et hverdagsforbrug af den slags røg. Legaliseringsdebatten ønsker jeg ikke at sætte fodaftryk på, og heller ikke den om "hårde stoffer. Til gengæld synes jeg stof- OG alkoholmisbrug/-forbrug generelt bør anspore til en helt anden debat.
Har vi brug for stoffer?
Svaret er i min optik ufatteligt enkelt: JA! Vi har brug for humørstyrende stoffer. Hvilke stoffer der så er tale om, er der nok mange forskellige synspunkter på.
For at starte i den ende hvor alle kan være med, så producerer vores krop diverse stoffer. Dopamin, Endophin osv. Det lyder måske som om jeg er på vej på et sidespor, men der er en væsentlig pointe. Disse stoffer [kroppens naturlige stoffer] er bl.a. med til at regulere humøret. Det humør vi lever med dag ind og dag ud. Er man deprimeret, tager nogle til lægen og får ordineret depressionsmedicin - Andre selvmedicinerer måske vha. stoffer som enten frigiver dopamin, eller reducerer det umiddelbare behov. Jeg vil ikke dømme disse valg, men langt hellere kommentere på, at ingen af disse løsninger kan eller bør stå alene.
Alle liv har op- og nedture - Det er i overvejende grad håndteringen af begge dele, som sætter kurs for den videre livsførelse. Vi har alle ansvar for eget liv, og selvom ressourcerne kan være små, har vi som voksne mennesker, ansvar for at vi får et godt liv. Heldigvis lever vi i Danmark, hvor vi har et sikkerhedsnet - et der til tider kan være svært at slås med, for rent faktisk at få den hjælp, man har brug for, men det er der!
Tilbage til håndteringen.... Vi kan mætte en plante med vand, men det betyder ikke, at den ikke vil få brug for vand igen. Vi kan dog sørge for, at den ikke helt udtørrer til næste gang, og derfor kun har brug for en lille smule vand. Vi mennesker er i min optik meget på samme måde. Vi har brug for en lille smule glæde-stoffer hele tiden, frem for at lade sig "udtørre" helt. Her er det meget vigtigt for mig, at det er TYDELIGT, at jeg mener kroppens naturlige stoffer. Alt det andet lader jeg de andre debatter om.
I min gang blandt unge studerende først i 20'erne, ender jeg oftere end jeg måske ville ønske, i debatten om "hvad er en voksen". For mig handler det nemlig i bund og grund om to ting:
Ansvar
&
Glæde
Når man fylder 18 bliver man myndig. For mig er det lig med at man går ind under hatten "voksen". Det lyder måske absurd for nogle, men når man står til ansvar for sine handlinger i forhold til retssystemet, bør man også være i stand til at tage ansvar for sit liv. Måske har man ikke den livserfaring eller kompetencer det kræver - hjernen er vist også først færdigudviklet i forhold til at se fremadrettet og helt begribe konsekvenser af handlinger, når man er 21, men samfundet har bestemt, at grænsen ligger ved 18, så lad os bare gå med det tal. Samfundet har bestemt at man er ansvarlig for egen livsførelse, så derfor bør man også (i min optik) forsøge at tage det ansvar.
Man er ung og har hele livet foran sig. FEDT! Vil man feste onsdag-lørdag, så er det det man skal - så er det dog også vigtigt at man er klar over konsekvenserne. Madbudgettet bliver meget begrænset, og dedikationen til fx studie eller job er lav. Man har valgt sit fokus og skal så leve sit liv derudfra. Som ung har man ofte lavere forpligtelser, og mange har også stadig forældrenes trygge favn at trække sig tilbage til. FEDT! Senere hen har man måske mindre mulighed for dette, så træf da det valg mens muligheden er der. Dog har jeg svært ved at høre om ventetiden til "drømmejobbet" og hvor få penge, de har at rutte med. For mig har de truffet et valg som voksne mennesker, og så er det lige præcis det valg de kan ændre, hvis dette job eller økonomi rent faktisk bør være en prioritet for dem.
Der er også unge mennesker, som går den helt anden vej. Det de tager ansvar for er i deres optik ofte "deres liv". Meget dedikeret går de mod uddannelse, fritidsjob og frivilligt arbejde, for at sætte startskud for den fremtid de ønsker. FEDT! Denne beslutning har jeg også dyb respekt for. Problemet er dog, at en sådan beslutning ofte bliver en "voksen" beslutning. En beslutning om et sted, man ønsker at være i fremtiden og derved glemmer glæden ved vejen dertil. Glæden (eller "lykken" om man vil) kommer sjældent som et trylleslag, når målet er nået. Man sætter selv niveauet for glæden - også undervejs. Det mål man vil nå KAN være en vision, som er den helt rigtige for en selv. Til gengæld kan den også være en aflejring af hvad familien eller samfundet vurderer som "det rigtige". Til tider kan disse være den én og samme, men jeg har desværre også oplevet, at disse to kontrasterer.
Voksne mennesker på 30-50 - Dem de fleste rent faktisk ser som "voksne", skal til at revurdere deres livsvalg. Om det er fordi deres prioriteter og interesser har ændret sig, eller fordi de først dér tør åbne op for den lille drøm, de har gemt på så længe, ved jeg ikke. Lige her er det heller ikke så vigtigt. Pointen er blot, at hvis man bruger så mange år på at have et fokus, for så at finde ud af, at det ikke på magisk vis åbner krukken med guld for enden af regnbuen, kan man gå glip af meget.
Tilbage til stofferne...
Stoffer bør ikke bruges til at "holde ud", eller skabe en glæde, livet åbenbart ikke indeholder. FIND glæden! Som jeg også skrev, så frigiver kroppen en masse naturlige stoffer. De stoffer jeg snakker om, er faktisk skabt for at skabe glæde og nydelse i livet. Er man ikke lige ved det endemål, som har krukken med guld, skal det ikke være en stopklods for at være lykkelig (eller bare "glad", som mange andre end mig ser det). Det er vores eget ansvar! Også selvom man måske har truffet en "voksen" beslutning.
For mig er det, måske særligt som "voksen", at turde lege, turde gøre de ting som gør glad, turde give slip fra de ting man bør og burde, måske kun kortvarigt, men det skal have plads. Ting som oprigtige smil, grin, fysisk aktivitet og berøring (ja, selv sex) frigiver mange af de stoffer, som skaber glæde - Hvorfor tror I at parforhold er så efterstræbelsesværdige? :P
Disse ting fremkommer oftest i trygge omgivelser, hvor man ikke er bange for at fejle. Den nærhed er noget man som barn (oftest) har hos familien, og noget man som voksen finder i den selvvalgte familie (nære venner, partnerskab, familie mv.).
Hvorfor hopper børn i vandpytter?
Fordi det er sjovt! Hvorfor gør voksne ikke? Fordi vi ikke kan se det sjove i det. Vi bliver våde, beskidte, andre kigger mærkeligt på os, og vi kan ikke se pointen i det. Derfor er det ikke længere sjovt at hoppe i vandpytter - eller er det? Vi kan ikke sige os fri fra at blive våde og beskidte, og med en voksen og fornuftig tankegang, er det uhensigtsmæssigt. Okay, kan man ikke vige fra fornuften, så prøv noget andet... KOLDBØTTER! (Jeg ville sige det, at trille ned af en bakke, men der har vi samme problem) Koldbøtter er der teknisk set ikke længere en grund til at lave. Og jo jo, det kan gøre lidt ondt, men hvis man har en almen krop uden sygdomme eller andre skavanker, er der ingen grund til ikke at gøre det. Særligt hvis jeg nu fortæller, at det KAN vende en grå dag til noget positivt.
At slå koldbøtter er nemmest sammen med en anden, som også er indstillet på at være lidt dum og fjollet, for ellers er det kun op til dig selv, rent faktisk at acceptere at det er sjovt, og det kan faktisk være svært (undervurder ALDRIG behovet for anerkendelse og andres accept). På den måde er der også noget I senere kan grine af sammen, for det at grine ærligt og oprigtigt frigiver også de der lækre, naturlige stoffer.
Så spørger du nok: hvorfor så ikke bare grine sammen? Det skal du OGSÅ! Oprigtige grin - helt nede fra maven, er som at tage en lille lykkepille! Desværre griner vi voksne faktisk langt mindre end hvad vi burde. Det er nemlig svært, og hvis vi så endelig griner sådan offentligt, kigger folk på os. De ved ikke hvad man griner af, og man bryder det niveau, der ellers er, så de kan også kigge overrasket eller undrende på os. Det sætter en naturlig dæmper på det. Det kan også være langt nemmere, "bare" at se et stand-up show eller en komedie, men som seer er man passiv - grinet og følelsen er ofte momentan og sjældent en der kommer HELT IND. Det har nemlig ikke noget med DIG at gøre.
Det derved også sjældent, noget ansporer os til at grine så inderligt, så en koldbøtte, som kun tager et par sekunder eller tre, kan bidrage til et mildere syn på livet. Vi har alle brug for kroppens naturlige stoffer, og hvis man selv gør en indsats for at lege og se positivt på det liv man (bevidst eller ubevidst) har valgt at leve, kan man faktisk sagtens booste glæden - helt uden, eller som medspiller til de ordinerede stoffer. Vi kan nemlig gøre rigtigt meget selv; det kræver bare en lille indsats.
Større problematikker kan nok næppe løses på den måde, men hvis man selv booster de naturlige stoffer, er det nemmere at bearbejde de problematikker, som kan ligge bag ved en diagnose eller et reelt stof-brug.
Så begiv dig ud i verden, frigiv nogle naturlige stoffer, tag ansvar for dit valg og grundlinjen for din glæde.
Kommentarer
Send en kommentar